Hvad er de 10 temaer som PEP består af?

Temaerne er:

Fred, påskønnelse, indre styrke, selverkendelse, klarhed, forståelse, værdighed, valg, håb og tilfredshed.

Hvad er 'En personlig fredsuddannelse'?

 

Fredsprogrammet 'The Peace Education Program' (PEP) er udviklet af The Prem Rawat Foundation (TPRF) og er et kursusforløb med videobaseret materiale med 10 temaer til at udforske indre ressourcer. Indholdet i hvert tema bygger på uddrag fra taler om personlig fred af TPRF’s grundlægger Prem Rawat. 

Hvad er PEPs formål?

 

Formålet er at deltagerne

  1. Forstår at der er en mulighed for indre fred

  2. Bliver bevidste om deres egne indre ressourcer som fx: klarhed, håb og valg

  3. Opdager deres egen medfødte værdi

 

Kræver PEP-kurset at kursusværten har forkundskaber?  

PEP-kurset er tilrettelagt som et kursusforløb hvor  der ikke er behov for en underviser. Der er ingen prøver og heller ingen ’rigtige’ svar, da programmet handler om individuel selvopdagelse, noget der er helt unikt for hver enkelt. Kursusværtens rolle er at afspille videoerne, uddele materiale, arrangere pauser efter behov og sørge for at der er tid til refleksion og/eller individuelle erkendelser hos deltagerne. Det bør være frivilligt at deltage.

Hvor afholdes PEP-kurserne?

Programmet bliver nu afholdt i medborgerhuse, biblioteker, læreanstalter og seminarier, virksomheder og foreninger, offentlige og private institutioner, i fængsler og rehabiliteringscentre, på  hospitaler, for ældregrupper og plejehjem. Læs mere om PEP.

Hvordan kan jeg starte et PEP i mit lokalområde?

Trinene i at arrangere et PEP er beskrevet i dokumentet 'Kom igang med PEP'

Der er tilgængeligt materiale på hjemmesiden der kunne være til hjælp fx videoen (slideshow) på engelsk: How to facilitate PEP  og den korte præsentation af PEP 1 'Fred' (på engelsk) Sample DVD.

Lige så snart du har en godkendelse fra en organisation eller en institution samt nogen til at stå for afholdelse af programmet kan du bestille et sæt på denne online formular:  'PEP-registrering* 

Hvad forventer TPRF af folk der modtager kursusmaterialet?

Statistik: Der indsamles statistik fra hele verden om hvordan det går med afholdelse af programmet. Når man har startet programmet modtager man en email med adgang til online indtastning af deltagerantallet for den forløbne måned.

Støtte: Hold kontakten ved lige med andre PEP-udbydere evt. PEP-kontakt, så du kan få coaching og støtte efter behov og del med andre hvad du har observeret og lært sammen med de andre. Du vil også få tilsendt feedbackformularer når du starter programmet. Du kan også rette direkte henvendelse til PEP  i TPRF) på helpdesk@tprf.org

Feedback:  PEP er stadig på forsøgsstadiet og din feedback er værdifuld.  TPRF beder om at få historier, interviews, anekdoter, citater, fotos og information om hvordan programmet har påvirket deltagerne. Mange af nyhedsartiklerne på TPRF’s hjemmeside kommer fra kursusværtens rapporter. Udtalelser fra deltagere (som kan være anonyme), fotos af holdet eller af enkeltpersoner, som har givet lov til at blive brugt, og observationer fra kursusværterne eller arrangørerne er med til at fortælle førstehåndshistorien om programmet. Det er ikke nødvendigt at opgive navne. Din hjælp med denne indsats bliver virkelig værdsat men er ikke obligatorisk.

Hvad er The Prem Rawat Foundation (TPRF)?  

The Prem Rawat Foundation (TPRF) er en almennyttig fond der er stiftet i 2001 med det formål at arbejde for de fundamentale menneskelige behov for mad, vand og fred så mennesker kan leve et liv i værdighed, fred og velstand. Genne en række programmer og initiativer er TPRF dedikeret til at hjælpe med at bygge en fredelig verden, et menneske ad gangen. Læs mere om TPRF.  

Ofte stillede spørgsmål om 'En personlig fredsuddannelse' PEP

Denne side administreres af DKUC • dkuc@mail.dk